Vedligeholdelse af stål, krom, aluminium m.v.

De hyppigst anvendte metaller i møbelproduktion i dag er aluminium og forkromet, lakeret eller rustfrit stål (glasblæst, poleret eller børstet). Alle disse overflader har god modstandsdygtighed over for såvel snavs som væsker, men vand kan forårsage pletter på aluminium og rustfrit stål samt rustdannelser på forkromet og lakeret stål med beskadiget overflade.

Grundig rengøring: Aluminium, forkromet og rustfrit stål kan aftørres med en klud fugtet med sprit. På lakeret metal må der ikke anvendes opløsningsmidler.

Rustfrit og malet stål aftørres med klud hårdt opvredet i sæbevand. Rustfrit stål kan rengøres med denatureret sprit.

Aluminium overflader aftørres med klud hårdt opvredet i sæbevand.

Krom overflader aftørres med klud hårdt opvredet i sæbevand. Krom overflader kan rengøres med denatureret sprit.